Søvnløshed er et problem knap hver tiende af os kender til. For 25-årige Emilie Larsen er det svært at falde i søvn, ligesom hun ofte vågner om natten. Selvom behandlingen kan komme i mange former, belyser en ny rapport muligheden for en mere personlig behandling.
Af Emil Delord Frimand Probst
“Jeg tror noget af det kommer af, at jeg har følt mig lidt stresset.”
Et udsagn, de fleste af os formentlig kender til. Sådan er det også for 25-årige Emilie Larsen.
Hun har svært ved at falde i søvn om natten. Det sker også tit, at hun vågner om natten, og kan nogle gange ligge vågen i flere timer.
Sex og sovetid i soveværelset
En ny rapport, udgivet af det Hollandske Institut for Neurovidenskab, kan i følge professor i psykologi, Bobby Zachariae, blive “en blandt flere brikker i forståelsen af søvnløshed.”
Forskningen, som rapporten ligger til grund for, inddeler søvnløshed i en række typer. En af dem er højt stresset subtype. En type der viser en afvigelse i den del af hjernen, som hedder Default Mode Network. Den del af hjernen er særligt aktiv, når vi ikke er fokuseret på det, der sker rundt omkring os.
Med den nye inddeling kan det blive nemmere at optimere behandlingen af søvnløshed.
Minimum seks om natten
Når Emilie vågner om natten, kan hun “være vågen i fire timer”, og når hun synes der er gået lidt for lang tid, kan hun finde på at læse i sin bog.
Hun prøver at blive liggende længe nok til, at hun forhåbentlig falder i søvn igen. Det er hun begyndt på. Tidligere stod hun op og forlod sengen.
Hvilket også er det råd Bobby Zachariae anbefaler
“hvis man har et søvnproblem, så må man ikke ligge vågen i sengen i mere end 15 minutter for eksempel. For man må ikke gøre andet i soveværelset end at sove og have sex.”
Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne mellem 18-65 år at sove mellem syv og ni timer om natten. For nogle kan mere eller mindre også være nok. Tal fra sidste år viser, at hver tredje dansker sov mindre end de anbefalede syv timer per nat.
Årsagerne kan være mange. Tiden i en travl hverdag kan være knap, og når skærmen også gør krav på en stor del af den, kan det være svært at prioritere tid til sin søvn.
Beroligende behandling
Den mest almindelige form for behandling er sovemedicin. Det kurerer dog ikke søvnløshed på længere sigt, men hjælper dig blot med at falde i søvn. En anden almindelig behandlingsform er melatonin, som Emilie også har fået.
“Da jeg snakkede med min læge om det, følte jeg mig heller ikke hørt. Det var meget ham der snakkede, og han spurgte heller ikke hvor længe det havde stået på.”
Hun synes dog, meditation og læsning virker bedre for hende.
“Det hjælper, at jeg tager den tid, jeg skal bruge på at gå i seng”
siger Emilie, som blandt andet bruger appen Headspace, inden hun falder i søvn. En app der hjælper hende med at meditere og falde til ro.