Hver fredag formiddag mødes en snes seniorer og spiller kegler i kælderen under Aarhus Skøjtehal. Den yngste spiller er 64, nogle har været i gang siden foreningens start i 2007 og alderspræsidenten bliver 91 i år. Her er der plads til socialt samvær, anekdoter og flere spillere.
Af Emil Delord Frimand Probst
I en halvcirkel på det høje, runde bord står 15 små to centiliters glas med en lille en i hver. Der er altid en af spillerne, der har noget med til fællesskabet, hvis ikke klubben giver. “Nu er der snart skæg på min”, lyder det utålmodigt, da spillerne holder den første pause. Efter en kort fællesskål genfinder de fremmødte damer og herrer deres pladser: nogle går ud på banerne, i den tilstødende keglehal, mens andre sætter sig rundt om de fire borde, der står tættest på keglehallen, og venter på, at det bliver deres tur.
“Han lavede sgu en nier”, udbryder en af damerne. Kling kling, lyder klokken i rummet, hver gang nogle vælter alle ni kegler. Aarhus Seniorkegle Klub spiller nemlig keglespil. Et spil, hvor man med 14,5 centimeter store kugler skal forsøge at vælte ni kegler. Modsat bowling, er banen meget smallere. Det gør det statistisk set nemmere at ramme renderne, der løber på hver sin side af banen. Men det sker ikke så tit for spillerne på holdet, flere af dem har nemlig spillet i mange år.
Gunnar Thyrring på 87 år er en af dem, der har været med siden holdets begyndelse i 2007. I januar var det 18 år siden, Gunnar og Christian læste om holdet i avisen: “De var fire spillere, der ville starte en klub, så tog vi derud, og nu har vi været med lige siden”, siger Gunnar med et erindringsglimt i øjet.
Og han har ingen intention om at stoppe keglespillet lige foreløbig:
“Jeg vil blive ved, så længe jeg kan. Jeg bliver 88 næste gang.”
Det handler om at være med
For selv det utrænede øje springer kælderens inventar i øjnene: hele endevæggen er prydet af skabe fyldt med pokaler, mens flere andre pokalskabe, indrammede lister med banerekorder fra de forgange år og ugelister for højeste gennemsnit fanger essensen af keglespillet: Det handler om at være med – men også om at vinde.
Anders Nielsen, der er ‘alt-mulig-mand’ på holdet, som de kalder ham i klubben, nyder at komme til kegler hver fredag. Hele det sociale aspekt, som er forbundet med at være aktiv, når man bliver ældre, er vigtigt:
“Det at komme op og snakke med nogle andre, end man plejer”.
“Er det nu, Hans Jørgen, holder du ik’ øje?”, lyder det fra Anders, da han sidder midt i en samtale. Rundt om fire borde, placeret ud til banerne, så man kan se de spillere, der er i gang, sidder de resterende spillere og venter på, at det bliver deres tur. I keglespillet har man som udgangspunkt 80 kast i løbet af formiddagen. Fire runder med 20 kast i hver, og man spiller én runde på hver af de fire baner, der er i keglehallen i kælderen. Nogle spillere kaster kun 10 kugler i stedet for 20, og nogle kaster slet ikke.
Ruth Vestergaard, der ellers har spillet siden 2012, faldt og slog sin skulder sidste jul. Selvom hun har kunstig hofte og knæ, kører hun med sin mand, for han spiller også, og så kan hun sidde og strikke og snakke, selvom hun ikke er med:
“Det er derfor, man kommer. Det sociale samvær, det betyder meget. Nogle gange snakker vi så meget, at vi glemmer at holde øje med, hvad der sker inde på banerne.”
Kling kling, lyder klokken. Nogle har lavet en nier. Når der ikke spilles kegler på de fire baner, er der lotterispil i pausen. “En til Anders”, siger Anders, som læser tallene op.
“Det er sgu snyd, tag dig sammen mand”, lyder det skuffet fra en af de andre, da et af Anders’ numre bliver trukket for tredje gang.
“Det er en Anders”, fortsætter han, da han for fjerde gang vinder 25 kroner.
“Neeej, det er korrupt”, kommer reaktionen øjeblikkeligt. 187, siger Anders, “ja, det er mig”, lyder det fra en af herrerne:
“Så er der råd til at spille igen næste uge”.
Selvom det ikke er de store gevinster, der er på spil, tager lotteriet alligevel kegler i kælderen i pausen.
Ulla Jensen, som er 76 år og har to kunstige hofter, kommer troligt hver fredag for at spille kegler:
“Vi har det sjovt her. Man skal gå til noget, for at holde sin krop i gang. Hvis man bare sætter sig ned, så bliver man gammel.”
Holdet har tidligere deltaget i turneringer i blandt andet Sønderjylland og Tyskland. Ulla var med for otte år siden, mener hun, det var, for “så har jeg vist ikke sagt for meget”, som hun siger:
“Der spillede jeg virkelig godt. Det gør jeg ikke mere”.
Plads til nye spillere
Mens hverken hukommelsen eller bentøjet er, hvad det har været, er keglesporten også dalende i popularitet blandt seniorerne. På Danmarks Idrætsforbunds hjemmeside viser tal fra Dansk Kegle Forbund, at der i 2010 var knap 4400 spillere over 60 år på nationalt plan. De spillede i omtrent hundrede forskellige foreninger. De nyeste tal fra 2017 viser, at godt 700 færre spiller kegler i kun 82 foreninger.
Hans Jørgen Andersen, der er formand i klubben, drøfter med Anders, hvordan de skal lokke nye medlemmer til. Anders viser en folder, de har printet til åbent hus i maj. Snakken går på både en hjemme- og Facebookside:
“Med en gennemsnitsalder på 79, behøver vi sgu ikke en Facebook-side”, griner Hans Jørgen.
Han begyndte på holdet i 16’. Hans højre arm er ikke, hvad den har været, da han tidligere væltede på cyklen:
“Hvis jeg smider den i randen på andet kast, så gider jeg sgu ikke mere”.
“Hvor mange laver du”, råber en stemme gennem lokalet, da en af de andre spillere har spillet en runde. 145, kommer det prompte. Pia Funder, som er holdets nyeste skud på stammen, udbryder en lettere irritation:
“Jeg bliver bare frustreret, fordi jeg ikke laver så mange point.”
Hun har spillet siden 1. januar. Med sine 64 år er hun holdets yngste spiller. Pia har før spillet kegler, men det er mange år siden. Hendes svoger spiller allerede på holdet, så han trak hende med:
“Lad mig da prøve det, tænkte jeg, så jeg ikke bare går her og keder mig”.
Fredagsholdet er bare et ud af fire hold i klubben, som i løbet af ugen spiller kegler. De andre hold spiller mandag og torsdag. Som Anders siger, har holdene forskellige skikke:
“Nogle starter med en sang, andre en lille en” – men røverhistorier fortæller de alle, smiler han.